Denne lille Renault kom til verden i 1937 – efter Louis Renault i 1936 var blevet inspireret af den nye Opel Olympia på udstillingen i Berlin. Modellen blev ”døbt” Juvaquatre. Fra begyndelsen som 2 dørs personbil. Året efter påbegyndtes varevogns-udgaven. Efter krigen var denne model den eneste model Renault producerede. Den dengang nye danske Renault-importør Brdr. Friis-Hansen A/S, havde stor succes med denne lille varevogn. Alene fra 1946 -1951 blev solgt 1000 stk. Bilen var især populær til mindre håndværksvirksomheder der behøvede et billigt transportmiddel. Mange ældre fra Kolding & København husker bilen fra vaskerierne Kolding dampvask & SorteHvidt, der havderigtig mange kørende rundt og hente & bringe vasketøj. I Danmark blev navnene Juvaquatre & Dauphinoise i daglig tale til ”AHG” – hvilket var fabriks-betegnelsen for de tidligste modeller. Produktionen ophørte i 1960.