|
MonaquatreColoraleJuvaquatre4CVDauphineStafetteFrégateFlorideCaravelleR4R5R6R8R10R12R15R16R17R20R30
<< 123 >>
1961-1992
På Frankfurt udstillingen 1961 vistes RENAULT 4 , der afløste 4CV. Bortset fra motoren overtaget fra 4CV havde de to modeller ikke meget med hinanden at gøre, for i R4 var motoren flyttet frem i vognen og der var forhjulstræk . Karrosseriet var nærmest som en fem-dørs stationcar,og i konstruktionen havde man lånt lidt her og der, men præsenterede også selv en del nyt. Fra 4CV standard havde man overført ideen med rørstolene uden polstring, men med gummigjorde og løse hynder. Fra Austin/Morris lånte man forhjulsophænget med overliggende triangelarm og
underliggende svingarme i forbindelse med skråtstillede reaktionsarme. Gearskiftet skete med et håndtag i instrumentbrættet som på DKW og 2CV,men baghjulsophænget var RENAULTs egen lille frækhed. Affjedringen af både for og baghjul skete nemlig med torsionsfjedre,der sagtens kunne blive lange nok til forhjulene,men da der ønskedes en blød affjedring med tilstrækkelig stabilitet, lod man de lange torsionsstave ved baghjulene ligge parallelt i direkte indgreb med de bagudrettede svingarme. Det medførte , at akselafstanden ikke blev den samme i højre og venstreside.Ikke en sjæl kunne mærke noget forkert i vognens køreegenskaber, tværtimod var R 4 ualmindelig sporsikker. Nogen sprinter var R4 ikke , men når først den havde møvet sig op på en antagelig marchhastighed, kørte den dejligt. Meget lydsvagt, fuldstændig retnings- og sidevindsstabil og frem for alt med en utrolig komfortabel og effektiv affjedring. Selv skarpkantede ujævnheder flød den over, også helt ræselsfuldeveje, blev afviklet i yderst komfort, mens man kunne vær helt sikker på, at alle fire hjul havde godt greb i vejen.Kørte man lidt halvhurtigt gennem et sving, kom der naturligvis en ret mærkbar krængning på grund af baghjulsophænget, men ved almindelig kørsel virkede krægningen ikke generende. RENAULT 4 var som skabt for de bilister, der kun ville eller kunne investere et behersket beløb i en bil, men som på den anden side havde behov for plads. Det var bilister, der gerne ville udføre så meget af vedligeholdelsesarbejdet selv, når de altså havde de fornødne talenter. Dette havde importøren klart indset, og foruden en udmærket instruktionsbog kunne værkstedsbogen på dansk erhverves for et beskedent beløb. Desuden var der ingen smørresteder på undervognen, så alt i alt kunne R 4 holdes kørende for beskedne udgifter. Herhjemme blev varevognsudgaven utrolig populær, ikke mindst takket være postvæsnet, som fra 1962 og de næste 20 år købte mere end 8000 R4´ere.
I 1961 kostede R 4 kr. 11.093,- og R 4L kr 12.548,-.
Renault lancerede allerede i 1968 en åben udgave af R4 - kaldet Plein air. Denne udgave overlevede dog kun et par år - og havnede desværre i mølposen. I 1981 påbegyndte et fransk karrosseri-firma Car system, at fremstille en 27 cm forkortet og helt åben udgave. Denne fik navnet JP4 (jeep4) Senere overtog Renault - firmaet car system - og fremstillede nu officielt selv bilerne på basis af nye varebiler med 1108 ccm motor.
Denne særdeles specielle variant - R4 combi er kun kendt i Danmark. Efter at have manglet en mindre varebil i modelprogrammet hos Renault, siden den total forældede AHG / juvaquatre udgik af samlebåndet i 1960, var den danske Renault-importør allerede i 1961 klar med en dansk "hjemmebygget" variant til gule plader. Renault-fabrikkerne kom dog allerede året efter på markedet med den officielle R4van. Hvorfor den danske R4 combi hurtigt forsvandt igen. Så vidt vides, er der desværre ikke bevaret en eneste R4 combi. På dette billede fra 1963 skimtes en af de fabriksbyggede R4 van i udstillingen hos Brdr. Friis-Hansen A/S på Sdr. Ringvej i Glostrup.
<< 123 >>
|
