WWW.RENAULT-VETERANERNE.DK

'


 

Renault - nu med egen TV kanal

Som den første bilproducent går Renault i luften med sin egen TV kanal.


“Drive the Change” hedder Renaults nye slogan. Det har indtil nu mest været brugt i forbindelse med markedsføringen af elbiler, men rummer meget mere. Nemlig, at Renault også vil være førende og drive udviklingen, når det gælder andre aspekter indenfor bilverdenen.

Derfor er det naturligt, at det er Renault, der som den første bilproducent, netop har præsenteret sin egen TV kanal.

Indtil videre må danskerne desværre se forgæves efter Renaults TV kanal, da det er publikum i England, via SKY og i Frankrig via Canalsat, som kan se programmerne, der består af mange forskellige elementer.

Blandt andet vil man kunne se reportager om de seneste Renault-nyheder, følge test kørsler, se historiske indslag om Renault, blive opdateret om Renaults motorsport med indslag og behind the scene i World Series by Renault og Formel 1, se interviews med eksempelvis den tidligere franske landsholdsspiller og Manchester United stjerne Eric Cantona, komme bag produktionen af Renault, samt ikke mindst blive underholdt med Quiz programmer hvor præmierne er – ja  naturligvis - Renault biler.

Renault TV bygger videre på succesen grundlagt i marts sidste år, hvor den internetbaserede renault.tv gik i luften.

Se Renault tv på internettet her: http://www.renault.tv/fr_Fr

© COPYRIGHT 2010 ALL RIGHTS RESERVED RENAULT-VETERANERNE.DK

VETERANERNE

RENAULT