Renault Dauphine

1956 – 1967

Forberedelserne til udviklingen af den model, der kom til at bære navnet Dauphine, begyndte allerede i 1949. Renault ønskede en efterfølger til den særdeles succesrige 4CV – en model, der fremadrettet skulle kunne lukke hullet mellem 4CV og den meget større Frégate.

Projektet, som i hele udviklingsperioden blot blev omtalt som "Project 109", gik hele vejen fra en skalamodel i ler, via en lermodel i naturlig størrelse og videre til en fuldskala prototype i stål. Den første prototype var klar i 1953 og blev i al hemmelighed sendt til Spanien til test. Prøverne afslørede hurtigt, at Ventoux-motoren fra 4CV var alt for svag. Cylindervolumenet blev derfor øget fra 748 til 845 ccm. Der blev gennemført testkørsler i mange lande. F.eks. blev bilens egenskaber i kulde afprøvet i Nordnorge.

Dauphine blev fremstillet på Renaults fabrik i Flins. Den ligger ca. 40 km nordvest for Paris og er fabrikkens ældste og største fabrik indenfor landets grænser. Fabrikken blev etableret i 1952 og har siden starten produceret ca. 20 mio. biler. Ud o…

Dauphine blev fremstillet på Renaults fabrik i Flins. Den ligger ca. 40 km nordvest for Paris og er fabrikkens ældste og største fabrik indenfor landets grænser. Fabrikken blev etableret i 1952 og har siden starten produceret ca. 20 mio. biler. Ud over forskellige udgaver af Clio producerer fabrikken i dag blandt andet elbilen Zoe og batterier til denne, og komponenter til Renault og Nissan-modeller.

Offentligheden fik nys om bilen gennem en styret lækage i den franske motorpresse i november 1955, og i marts 1956 fik bilen sin officielle debut på den internationale biludstilling i Genève. På et tidspunkt under vejs vurderede man om bilen skulle hedde "Corvette", men da Chevrolet i 1953 havde præsenteret sin nye sportsvogn med dette navn, måtte der tænkes nyt. Da 4CV var "vejens dronning" måtte den nye jo være en "prinsesse" – une Dauphine. Denne gang til stor fortrydelse for Citroën, som havde planlagt netop dette navn til fabrikkens egen nye bil, som så måtte nøjes med betegnelsen "Ami 6".

Med Dauphine introducerede Renault for første gang et tydeligt, designmæssigt samspil mellem farverne i bilens eksteriør og interiør. Franske efterkrigsbiler var i al sin grå- og sorthed alt andet end farverige, men en meningsytring i et brev fra den kendte franske tekstildesigner Paule Marrot til Renaults bestyrelsesformand Lefaucheux vendte op ned på denne tradition. Dauphine blev lanceret i en serie pastelfarver med afstemte farver i interiøret, signeret netop Paule Marrot. Hun opbyggede et tekstilcenter ved fabrikken og var ansvarlig for dette frem til 1965.

Alwyn Haugaard blev Renault-forhandler i Randers i foråret 1956 – netop som Dauphine blev lanceret. Den nye forhandler ses her med en af de allertidligste Dauphiner i Kronjylland. Bemærk, at bilen har stjernefælge ligesom 4CV, og de store sideblinklygter på forskærmen.

De første Dauphine-årgange var udstyret med en 3-trins gearkasse, med usynkroniseret 1. gear, som i de fleste andre biler på den tid. Fra model 1962 var alle fremadgående gear synkroniseret i tre-trins gearkasserne. Herudover var der fra dec. 1957 udviklet 4-trins gearkasse til Gordini og senere også i Ondine. En halvautomatisk gearkasse fra Ferlec kunne også fås, men blev ingen udpræget succes. 

Dette er sandsynligvis Danmarks ældste eksisterende Dauphine. Denne tidlige 1956-model blev fra ny købt af den dengang kendte dyrlæge Iver Poulsen MF(1906-1972) hos Aut. Renault-forhandler A. Bjørn i Kjellerup. Poulsen var særdeles aktiv i modstands…

Dette er sandsynligvis Danmarks ældste eksisterende Dauphine. Denne tidlige 1956-model blev fra ny købt af den dengang kendte dyrlæge Iver Poulsen MF(1906-1972) hos Aut. Renault-forhandler A. Bjørn i Kjellerup. Poulsen var særdeles aktiv i modstandsbevægelsen under krigen. Endvidere tidlig stærkt politisk engageret. Efter at have været valgt ind i byrådet i Kjellerup i de tidligste efterkrigsår, blev han i 1953 medstifter og mangeårig formand (1956-68) for partiet "De Uafhængige", og sad i folketinget fra 1960-66. Iver Poulsens gamle Dauphine fremstår stadig ganske original, som da den fragtede den kendte politiker rundt i midtjylland.

Dyrlæge Poulsen fra Kjellerup i Midtjylland var måske landets første Dauphine-ejer?

Dyrlæge Poulsen fra Kjellerup i Midtjylland var måske landets første Dauphine-ejer?

Luksusudgaven Ondine blev præsenteret i september 1960 og kunne identificeres bl.a. ved polstret, skaibetrukket instrumentbræt og tofarvet rat. Sportsversionen Gordini havde lidt flere heste, men skilte sig ikke ud fra Dauphine før i sep. 1960, hvor den fik samme instrumentbræt som Ondine. Fra 1964 kom Gordini med skivebremser på alle hjul. Den hotteste var alligevel R1093-modellen, som blev produceret i kun to år (1962 og 1963). Den havde dobbelt karburator, omdrejningstæller og kunne køre 155 km/t.

R1093 var den hurtigste af alle Dauphine-modeller. Og den mest sjældne, idet den blev fremstillet i kun 2.140 eksemplarer. Antallet var lige tilstrækkelig til, at den kunne få den såkaldte homologeringsattest som gjorde det muligt at melde den til l…

R1093 var den hurtigste af alle Dauphine-modeller. Og den mest sjældne, idet den blev fremstillet i kun 2.140 eksemplarer. Antallet var lige tilstrækkelig til, at den kunne få den såkaldte homologeringsattest som gjorde det muligt at melde den til løb. Den blev leveret i kun én farve og var kendetegnet ved de større hovedlygter og de tynde, blå striber fra for til bag. Bilen på billedet blev solgt til en ukendt pris på auktion i Frankrig i maj 2016.

Dauphine blev en decideret volumen-model. Renault besluttede tidligt, at bilen også skulle licens-produceres. Der blev startet produktion i Spanien (FASA), og i Italien fremstillede Alfa Romeo fra 1959 til 1962 den såkaldte Dauphine Alfa Romeo. Bilfabrikken Kaiser i Argentina fremstillede fra 1960 til 1970 til sammen ca. 100.000 IKA Dauphine, Ondine, Gordini og den skrabede model 850. I nabolandet Brasilien fremstillede Willys Overland totalt ca. 75.000 Dauphine i forskellige udgaver.

Også i Israel og USA blev der bygget Dauphine. Amerikanerne byggede til og med et lille antal (ca. 50) el-udgaver af Dauphine under fabriknavnet Henney Kilowatt. I Japan byggede Hino-fabrikken fra 1961 til 1967 sin Hino Contessa baseret på Dauphines undervogn og teknik, men med karosseri designet af italienske Michelotti.

Produktionen passerede den første million efter bare fire år, hvilket var rekord i Europa på den tid. I de ca. ti år bilen var på markedet blev der produceret godt 2,1 mio. biler.

Til trods for det store antal solgte biler her hjemme er der i Renault Veteranernes "flåde" kun et beskedent antal biler på plader. Disse dækker alle modeller, til og med den ultra-sjældne R1093 (ejeren bor i Sverige).

 

Dauphine - 1962

Pris: 14.544 kr. inkl. ”Grand Froids” varmeapparat

Motor:  845ccm – 32 HK – 115km/t – 3gear

Tillægsudstyr:

Soltag:                                        440 kr.

Ferlec automat-kobling:            1125 kr.

Her ses en af de allertidligste Dauphine Gordini i Odense hos aut. Renault-forhandler Svend Aage Madsen anno 1959. Bemærk det noget kiksede valg af Ermax blinklygte lige ved siden af det fabriksmonterede rød/transparente, som desværre ikke kunne godkendes i Danmark – hvor der kræves orange sideblinklygter. Der kom dog ikke mange Gordini til Danmark før omkring 1962/63.

Typebetegnelser:                            

Dauphine                    R1090

Ondine                       R1090A         

Gordini                       R1091

Ondine-Gordini          R1091A        

Dauphine Special         R1093

Dauphine Export         R1094          

Dauphine-Gordini       R1095