Renault 12

1969 – 1980

 

Forprojektet til den model, som på markedet blev navngivet R12, blev påbegyndt i 1965. Modellen skulle fylde hulrummet imellem R10 og den nye og revolutionerende R16, som kom på markedet netop dette år. Fabrikken ønskede sig en rummelig, komfortabel bil med god bagagekapacitet og tilstrækkelig motorkraft, men heller ikke mere. Bilen skulle være simpel i sin konstruktion, således den uden voldsomt store investeringer kunne blive fremstillet på Renaults fabrikker over hele verden. Sofistikerede løsninger à la R16 stod ikke på listen over ønskede kvaliteter.

R12 kom på markedet i efteråret 1969. Den havde, modsat Renaults øvrige forhjulsdrevne biler fra denne periode (R4, R6, og  R16 ), gearkassen placeret bag motoren. Den blev leveret i en L og en TL-version, begge med fire døre. TL havde en smule mere de luxe-udstyr så som separate forsæder, armlæn i dørene, handskerum, el-bagrude etc.

Motoren var en udgave af den velprøvede støbejerns Cléon-motor, forøget til 1289 ccm og 54 hk DIN. Tog man cylindertoppen af den nye motor, ville kendere straks se, at cylindrene stod med ens indbyrdes afstand, hvorimod tidligere Cléon-motorer havde cylindrene placeret to og to. Ændringen var nødvendig for at give plads til de større cylindre og bedre og mere jævn køling.

Den stive bagaksel var i manges øjne et tilbageskridt for Renault, som i mange år havde argumenteret for uafhængigt hjulophæng. Men løsningen tilfredsstillede fabrikkens ønske om en billig konstruktion.

To nye varianter blev præsenteret i 1970, nemlig stationsvognsudgaven ”Bréak” og den pumpede R12 Gordini. Sidstnævnte havde fået aluminiums-motorblokken på 1565 ccm fra R16 TS og havde to dobbelte Weber-karburatorer, som gav den en ydelse på 125 hk DIN, 5 gear, ventilerede skivebremser foran og afstivet undervogn. Kendetegnet på Gordini-versionen var de to hvide rally-striber fra forklap til bagklap og i et udvalg pastelfarver, selv om vi gerne mener, at en rigtig Gordini altid er ”fransk blå”.

Danmarks eneste R12 Gordini blev kørt fra Team Stensved. Her ses en dybt koncentrerer Johannes ved roret, mens Willy Sørensen holder på hat og briller som co-driver. Foto: Renault Veteranerne


En TS-version kom på markedet i 1973 med 1289 ccm motor, dobbel Weber-karburator, nakkestøtter på forsæderne og Gordini-fælge. Som noget nyt var håndbremsen igen kommet ned mellem forsæderne, hvor den indtil 1972 havde siddet under instrumentbordet.

Fra 1973 kunne bilen også leveres med automatgear. I september 1975 (1976-modellen) fik bilen ny og forenklet kølergrill, kofangere med indbyggede blinklys, ændrede baglygter og nyt instrumentbord.

Produktionen i Frankrig fortsatte frem til 1980 og nåede et produktionstal på godt og vel 2,6 mio. biler. Da havde efterfølgeren R18 allerede været på markedet i to år. Men i den øvrige verden fortsatte fremstillingen af R12 i forskellige udgaver og under forskellige navne, i Rumenien hos Dacia helt frem til 2004. Det giver bilen en produktionsperiode på 35 år, hvilket kun sjældent opleves i vor tid.

Aut. Renault-forhandler Hans Knudsen fra Kolding var den første forhandler, der kunne smykke sig af 25 års jubilæum. Her fejres begivenheden i 1971. Direktør Palle Moe fra Brdr. Friis-Hansen skåler til højre i billedet med familien Knudsen. Ved siden af ses den næsten nye Renault 12, som skulle vise sig at blive en af de mest sejlivede biler den franske fabrik nogensinde skulle komme til at fremstille. Modellen overlevede helt frem til 2004 – hvor den blev fremstillet under licens hos Dacia i Rumænien.