Renault 8

1962 – 1972

Den nye, forhjulstrukne Renault 4 var på det nærmeste et kvantespring, da den blev lanceret i 1962. Renault valgte i 1962 også at introducere en ny hækmotormodel, nemlig R8 – en firedørs sedan. Bladet Motor kunne i sin danske biltest ikke byde på samme begejstring, som det havde været tilfældet ved R4'eren: "Man står og undrer sig over, at det var nødvendigt at fortsætte med hækmotoren, når det nu var gået så godt med forhjulstrækket." Især retningsstabiliteten ved landevejskørsel fik kritik fra Motor, der dog på mange andre punkter anså R8 for en "pæn og anstændig vogn."

Der gik nogle år før danskerne for alvor tog R8 til sig. I magasinet Fart & Form bemærkede skribenten Franz Giersing, at den ny R8 med 130 km/t som tophastighed var klassens fartkonge, men ellers var skribenten forbeholden: "R8's forsøg på at kombinere et funkisbetonet frontparti med interiørets voluminøse klunke-polstrede skumgummisæder er et højdepunkt i disharmoni: så er Dauphinen en anderledes fiks lille fyr."

Danskerne foretrak da også i første omgang Renault Dauphine frem for de nye modeller. Fra en markedsandel på 8,6 procent i 1961 var markedsandelen for Renaults personbiler i 1963 halveret. Helge Andersen, der analyserede dansk erhvervsliv i bogen "Hvem ejer Danmark?" (1966), anvendte her Brdr. Friis-Hansen A/S som eksempel på, hvor vanskelig det var kun at repræsentere et enkelt mærke, "da man er helt afhængig af, hvor godt en Renault-årgang slår an."

Renault 8 opnåede efterhånden et ganske godt ry. Den ansete motorjournalist Mogens Damkier konkluderede efter en prøvekørsel i 1964, at "… hvad køreegenskaber angår, kan man vist ikke komme nærmere idealet med motor bag bagakslen, end det er lykkedes med denne model."

Den oprindelige R8, med modelbetegnelser R1130, var udstyret med en 956 ccm motor med 44 hk. Da den lidt større R10 supplerede R8 i efteråret 1965, kom der også mere gang i afsætningen. De to modeller blev således de bedst sælgende Renault-personbiler herhjemme de følgende år.

R8 Gordini på kort visit

Renault lancerede i 1964 R8 Major. Det var man ikke begejstret for hos FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, der allerede anvendte navnet Major på plæneklippere og symaskiner, og vel at mærke som indregistreret varemærke. Brdr. Friis-Hansen A/S måtte derfor anmode franskmændene om, at bilerne til Danmark fik udskiftet Major-monogrammerne på front og forskærme på såvel R8 som senere også R10. Major-modellen (R1132) kom med en 1108 ccm motor og 50 hk. Senere på året kom R8 Gordini (R1134). Den havde en stærkt tunet motor (90 hk) med to doble Solex-karburatorer og crossflow topstykke. Den blev i starten kun leveret i blå lak og havde større hovedlygter (200 mm) end Major-modellen. En revideret Gordini (R1135) så dagens lys i 1967, let genkendelig med sine to ekstra hovedlygter i fronten, en 1289 ccm motor med doble 40 mm Weberkarburatorer og med 5-trins gearkasse som option. Den havde en ydelse på 99 hk. Den blå bil med de hvide rallystriber blev en veritabel rally-konge og er i dag meget efterspurgt. Priserne er skyhøje.

Også en R8 Gordini kom kortvarigt på modelprogrammet her hjemme. To blå Gordini blev taget hjem, så bilen kunne vises på biludstilling i Forum i 1968. Men Ejnar Friis-Hansen var af en anden opfattelse. Renault var familiebiler, ikke racerbiler, og han krævede omgående bilerne fjernet. Der var ellers lavet både dansk brochure og prisliste, men der var ikke noget at gøre. Det lykkedes efterfølgende at få de to sportsmodeller afsat til Svenska Renault AB.

Ovenstående R8 Gordini er ikke en ægte Gordini, men i alle detaljer opbygget som én sådan. Grundstammen er en R8 Major. Den er udstyret med alle Gordiniens konstruktive detaljer, forstærkninger, hjulophæng og instrumentering samt motor. Bilen er hjemmehørende i Aarhus og er ejet af et af klubbens medlemmer.

Selv om Ejnar Friis-Hansen gav udtryk for, at han ikke anså, at Renault og motorsport hang sammen, blev et sportsligt image fremhævet i markedsføringen af R8 og R10. I en annonce hed det: "Man skal selv prøve at træde speederen i bund, når lyset skifter … Man skal selv prøve den på motorvejen med 130 km/t. Og prøve den i små, hurtige sving!" Og senere i samme annonce: "De skal bare køre den så brutalt De vil. Den skal nok holde – ja, den kan ligefrem li' det … For den er bygget til det … Det er derfor, De som regel kun ser en Renault bagfra."

Det blev endnu mere synligt, da man i sidst i 1968 lancerede R8 S, der med kraftigere motor og Weber-karburator bød på 60 hk (SAE) og en topfart på 145 km/t, foruden to ekstra fjernlygter, omdrejningstæller og amperemeter.

Størstedelen af ovenstående tekst er hentet fra bogen "Renault i Danmark", skrevet af Erich Karsholt og Henrik Stenholt.